Hammershøi, den danske kunstner med fascination for indretning og til tider mystiske detaljer

Kunst


Af Ida Marie Bredegaard November 
30 November 2017 

Ordrupgård er her, man finder hjemmet for adskillige kunstnere både danske og franske, i de mest rolige omgivelser man kan finde ved Jægersborg. Blandt de mange kunstnere og malerier finder man Hammershøi, en kunstner mange kalder for ”en ener i dansk kunst”, og denne kunstner var da også speciel for sin tidsalder med hans forkærlighed for mørke farver, der stod i stærk kontrast til datidens mere farverige kunst.

Billede: ”Støvkornenes dans i solstrålerne”, Hammershøi lod tit detaljer udeblive fra sine billeder. 
Her fører døren i billede ud til ingenting da maleriet viser et rum fra første sal   Fotografi: Ida Marie Bredegaard



Hammershøi står lige nu udstillet på Ordrupgård, der om blot en lille måneds tid lukker og slukker for de næste 2 år, for at udbygge et kælderområde til kommende udstillinger. Orddrupgård blev i 1916 – 1918 bygget og skabt af Wilhelm Hansen, og er indrettet efter en herregård i nyklassicistisk stil. Orddrupgård er omringet af smuk natur og rummer både danske og franske kunstnere, hvor man her iblandt finder Hammershøi, som spillede en stor rolle i dansk kunst. Wilhelm Hansen  blev senere  fascineret af Hammershøi og udstillede efterfølgende hans kunst.

Hammershøis fascination for indretning
Hammershøi blev født i 1864 og var særdeles kendt for sin unikke stilart, i forhold til den tid han var født på, da hans kunst især var præget af hvide, sorte og gråtoner, mens andre kunstnere på hans tid var præget af mere lyse og farverige malerier. Desuden malede han for det meste malerier indendørs, hvor en mystisk dame flere gange står med ryggen til, modsat datidens kunstnere der malede naturen og det udendørs liv.
Hammershøi malede tit indenfor realisme og symbolisme, og fokuserede især på, hvordan lyset faldt, som man kan se i et af hans mest kendte værker; ”Støvkornenes dans i solstrålerne”, hvor man kan, se hvordan han bruger lyset til at vise sin egen stue i et helt nyt skær.
Det var også her i hans egne stuer, hvor han malede størstedelen af sine malerier, og han malede derfor tit forskellige variationer af døre, stole og borde der senere blev kendt blandt mange. Specielt de billeder han malede fra sin lejlighed i Strandgade 30, malede han nogle af sine bedste malerier.

Mysteriet om Hammershøis malerier
Ikke blot var hans malerier unikke i sin stilart, men samtidig rummer de adskillige små ”fejl” og mystiske træk. I flere af Hammershøi malerier er der flere små fejl og detaljer, der er udeblevet, som man først kan finde efter et stykke tids ”stirren” på malerierne. Et dørhhåndtag, hængsler og en dør der fører ud til ingenting, er blandt nogle af de små detaljer, Hammershøi har efterladt på sine malerier. Det er dog usikkert hvorfor Hammershøi lod visse detaljer udeblive, men det vil sandsynligvis forblive et mysterium, om enten han udelod dem for at vise et andet perspektiv, eller bare ikke fandt det vigtigt at male dem.